Tese 1


Tese 1: Ordet Kirke findes ikke i Bibelen.

Det græske ord ”ekklesia” betyder ikke kirke men forsamling eller forsamlingssted, altså bare en gruppe kristne. Eller ”kyriakon” som betyder ”som hører Herren til” og igen er det bare en betegnelse for en gruppe kristne.

Ifølge de første kristne kilder kan vi se at kirken ikke eksisterede. De kristne samledes i starten lokalt i private huse. Husfællesskabet blev dengang defineret som:

  • Lokalt samlingssted for kristne. Synagogerne var også et lokalt samlingssted for jøder.
  • Den lokale gruppe havde ingen præst. Synagogerne havde dengang ingen præst/rabbiner.
  • Alle i gruppen døbte nye kristne og alle kunne forrette nadver (kirken har overtaget sakramenterne).
  • Gruppen havde ingen autoritet over deltagernes livsførelse og tro (se Matt. 18,15-20).
  • Gruppen var selvstyrende uden en overbygning (kirke) til at styre grupperne.

Synagoge betyder bare samlingssted ligesom ”ekklesia” betyder samling eller samlingssted.

På Jesu tid var der to religiøse systemer: Synagoger og Tempeltjenesten med præstestyret.

Skøgekirken

I Johannes Åbenbaring er ”Skøgen” ifølge Luther Den Katolske Kirke. Det er jeg enig med Luther i men jeg går skridtet fuldt ud og siger at det er alle kirkesamfund. Alle kirkesamfund jeg kender er opbygget med en pyramidestruktur og direkte eller indirekte agere mellemmand imellem mennesker og Gud.

I Johannes Åbenbaring står der om skøgen at når Gud udsletter skøgen så tager Gud magten tilbage ”Nu er…magten og Riget vor Guds” (Åb. 12,10) Riget (Guds rige) er her kirken. Og i Åb. 19 er det tydeligt at når Gud udsletter skøgekirken så er det en dom over kirken for også her siges der at Gud ved den lejlighed ”tager magten”.

I Jesu undervisning om kristenheden i endetiden er der en todeling ved hans genkomst. Den ene del af kristenheden tages med og den anden del udslettes ved den lejlighed.

Matt. 13,41-42 ”Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt væk, som føre til frafald, og alle dem der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige.”