Kristne bygger primært på Jesu lære. Kirken bygger på brevene
Der er en stor forskel på om de kristnes fundament er Jesu eller Kirkens fundament er brevene.
Vi starter med kirken:
Kirken har ikke et teologisk fundament til at udøve sin magt uden brevene i Det Nye Testamente. Kirken kan ikke eksistere uden et fundament at regere ud fra og dette fundament fandt de i de Paulinske breve.
Dengang Paulus skrev sine breve var de stilet til den menighed han skrev til og ikke til kristenheden generelt. Brevene blev dengang kun opfattet som apostolske hyrdebreve.
Derfor prøver kirken at skjule det faktum at brevene først blev tilføjet Bibelen på kirkemødet i Hippo år 393. Kirken manipulere og snyder med Det Nye Testamentes tilblivelse. Det er historisk faktuelt at de kristne, lige før eller lige efter at apostlen Johannes død år 98, samlede de fire evangelier til ét bibelsk skrift kaldet ”Evangeliet”. Det betyder at brevene oprindeligt ikke var med i Det Nye Testamente i 300 år. De første kristne Bibler der er fundet indeholder kun de fire Evangelier. Et konkret eksempel er Codex Washington blev fundet i Egypten og er fra før år 199 og den består kun af de fire Evangelier. Codex Washington er verdens ældste bevarede kristne Bibel. Den Egyptiske by som Bibelen blev fundet i ved vi blev forladt år 200 da byens vandresurse på en gang forsvandt. Og Bibelen blev fundet gemt under et gulv da byen blev udgravet. I tese 4 uddyber jeg med flere eksempler.
Kirkens forsvar for ikke at miste sit fundament er udtalelsen ”Vi tror på hele Bibelen” og som teologisk argument henviser de til Johannes Åbenbaring hvor der står: ”Jeg vidner for enhver, der høre profetordene i denne profetiske bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del af livets træ…” (Åb. 22,18-19). Men det sjove er at da disse vers blev skrevet så var brevene ikke Med i Bibelen. Men naturligvis er denne advarsel skrevet om selve Johannes Åbenbaring og ikke andre skrifter.
Jesus er de kristnes fundament:
Jesus selv siger efter sin opstandelse at alle i hele verden som bliver kristne skal døbes og oplæres i Jesu befalinger, altså alt det som han sagde til sine disciple da han gik på jorden (Matt. 28,18-20). Dette er grunden til at Apostlen Johannes besluttede at det kun var de fire Evangelier som blev de kristnes Bibel. I de breve som Johannes selv skrev kan vi se at han holder stramt på at det hele bygger på Jesu lære: ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver hans lære, har både Faderen og Sønnen.” (2 Joh. V.9).
Jesus selv sagde at han var hovedhjørnestenen (Matt, 21,42-44) og det var dengang grundstenen som alting skal udmåles fra. Det svarer til at en landmåler sætter et punkt som hele bygningen skal udmåles fra.
Selv Paulus skriver at hans lov er ”Kristi lov” og det er et bevis for at Paulus ikke selv så sine egne skrifter som de kristnes fundament. Hans breve var skrevet til den menighed han skrev til og det var apostolske hyrdebreve.
Nogle kritikere påstår at Jesus levede i den gamle pagt (Det Gamle Testamente) og at hans lære var til jøderne og ikke til os. De mener at Det Gamle Testamente slutter på korset og Det Nye Testamente starter efter korset (testamente og pagt betyder det samme i Bibelen). De kristne har lige fra starten ment at Evangeliet starter med Jesu fødsel og ikke på korset. For teologisk set så er det troen på Jesus der frelser og ikke korset. Det mente Luther også så her burde der ikke være et problem. Jesus frelste også mennesker før korset så det burde afgøre det stridspunkt.