Tese 4


Bibelen indeholdte kun de fire Evangelier de første 300 år.

Grunden til at Den Katolske Kirke forsøger at skjule sandheden om, at den første oprindelige Bibel (NT) kun bestod af de fire Evangelier, er at denne sandhed vil fjerne kirkens egen berettigelse.

Ligeledes har de protestantiske kirker, frikirker og sekteriske retninger som Jehovas Vidner samme interesse som Den Katolske Kirke, om at sløre og nedtone sandheden om den første Bibel.

Hovedargumentet kirken bruger er at tilblivelsen at NT var en langstrakt proces over 300 år. Dette argument er slør og manipulation for dermed siger de at Bibelen (NT) først var færdig i år 393 og at i de første 300 år af kristenhedens historie var der ikke nogen Bibel. Dette svare til at påstå at grundloven havde en langstrakt proces på 300 år inden den blev vedtaget. Og at der før grundloven blev vedtaget, i 1849, ikke eksisterede nogen lov i Danmark. Lige så absurd er kirkens påstand om at NTs tilblivelse var en langstrakt proces over 300 år.

Det Nye Testamente blev først sammenfattet og godkendt (kanoniseret) på kirkemødet i Hippo år 393. Det betyder at brevene, som nu er med i NT, ikke fra starten havde bibelsk status.

Apostlen Johannes gjorde det krystalklart i sine breve at alle skal følge Jesu lære som vi finder dem i de fire Evangelier. Jesus selv lærte hans efterfølgere at de skulle bygge på hans lære og Helligåndens vejledning.

Da Apostlen Johannes døde havde Paulus været død i 30 år og alt tyder på, at de Paulinske menigheders kristne, bakkede op om Apostlen Johannes mandat fra Jesus selv. Johannes havde et mandat til at vogte og videregive Jesu ord og lære.

Der var ved Apostlen Johannes død enighed om at anerkende de fire evangelier som de kristnes Bibel.

Det bemærkelsesværdige er to forhold. Alle vidste at Paulus var den egentlige forfatter til Lukas Evangeliet og alligevel blev Lukas Evangeliet godkendt af Johannes inden hans død. Men det vi kender som ”Apostlenes Gerninger” var en del af Lukas Evangeliet da Paulus skrev det. Johannes ville dog ikke godkende den del af Lukas Evangeliet som historisk var efter Jesu himmelfart. Det betød at kristenheden måtte adskille Lukas Evangeliet i to og der gik flere år inden at man fik navngivet det nuværende Apostlenes Gerninger. Og det var først 300 efter at Apostlen Johannes var død at Apostlenes Gerninger fik en plads i Bibelen.

Det andet bemærkelsesværdige forhold er at der lige efter Johannes døde var enighed om at anerkende de fire Evangelier. Hvorfor kom brevene fra Johannes og Johannes Åbenbaring ikke med? Til dette spørgsmål findes der kun et logisk svar og det er at Apostlen Johannes selv før sin død havde fastlagt at det kun er de fire Evangelier som havde bibelsk status.

Ignatus af Antiokia var en discipel af Apostlen Johannes. Ignatus skriver ”Evangeliet” som ét samlet bibelsk skrift (Phld. 8.2). Det bekræfter at de fire Evangelier var Det Nye Testamente for de kristne på det tidspunkt. Ignatus udelukker dermed de andre skrifter som vi nu har med i NT som værende bibelske.

I kristenhedens første 300 år var det kun de fire Evangelier som var de kristnes bibel. I Justin Martyrs afhandling ”First Apolgy” i år 155 skriver han at de fire Evangelier er ét samlet skrift som har bibelsk status for alle kristne.

De mange fund af bibler som er dateret før år 393 indeholder de fire Evangelier. Den første bibel som danskerne kunne læse var skrevet på runeskrift. Denne bibeloversættelse kaldes for ”Sølvbibelen” (Codex Argenteus) og indeholder kun de fire Evangelier. Det var Wulfila der i år 350 oversatte bibelen (Codex Argenteus) til danskernes sprog med runeskrift.

Den ældste bibel vi kender til er Codex Washington som er fra det andet århundrede. Denne bibel indeholder også kun de fire Evangelier. Bibelen blev fundet i en Egyptisk oldtidsby som blev forladt omkring år 200. Derfor kan vi datere denne Bibelen til at være under 100 år efter at Johannes skrev Johannes Evangeliet. Codex Washington er dermed den ældste kristne Bibel (NT) og et fysisk bevis for at de fire Evangelier var samlet i ét bibelsk skrift. Det skal siges at den første datering af Codex Washington var åbenlys forkert og efterfølgende blevet det bevist at den var dateret forkert. Jeg mener at de bevidst prøvede at datere den meget senere for Codex Washington er en arkæologisk bombe under kirken. 

Der er enkelte løsrevne eksempler på at de fire evangelier er tilføjet enten Apostlenes Gerninger og et eksempel på at Johannes Åbenbaring er tilføjet. Det kaldes for særbestillinger og rokker ikke ved at der kun var samlet tilslutning til at Bibelen indeholder de fire Evangelier.

Der er også eksempler på at man senere tilføjede Apostlenes Gerninger og brevene og dette er forståeligt da kirken i år 393 udvidede Bibelen. Det sjove er at de kristne vedblev at benytte de gamle originale bibler, med de fire Evangelier, helt op til reformationen.

Hvorfor blev Bibelen udvidet med brevene i år 393?

Der er to årsager. Den første er at kirken ønskede at ensrette den kristne tro og ville med brevene gendrive gnostikerne.

Den anden grund er kirkens egen berettigelse. Kirken blev statsreligion og underlagde sig statens magt i år 392. Det betød at kirken med den daværende oprindelig bibel, med de fire Evangelier, ikke havde et teologisk fundament til at udøve sin magt. Kirken kunne ikke eksistere uden et fundament at regere ud fra og dette fundament fandt de i de Paulinske breve.

Dengang Paulus skrev sine breve var de stilet til den menighed han skrev til og ikke til kristenheden generelt.

Anerkender det nuværende NT

Jeg anerkender det nuværende NT, men jeg anerkender ikke at tilføjelserne har samme status som de fire Evangelier. Jeg anerkender også GT, men det har ikke samme status som de fire Evangelier (vi følger jo ikke Moseloven).

Når kristenheden i over 300 år, efter Apostlen Johannes døde, har bygget på de fire Evangelier, så bør de altid vægte højre end de øvrige skrifter i NT. Jesus selv befalede jo, at vi alle skal følge hans bud og lære, og sagde om sig selv at han var hovedhjørnestenen.